Brasilien 1 – 7 Tyskland
Nok det mest chokerende øjeblik i VM-historien; der var virkelig ikke mange, der havde set det resultat komme. De to mesterskabsfavoritter mødte hinanden i VM-semifinalen i 2014.
Den utroligt undervurderede Thomas Muller bragte tyskerne foran mod værterne i det 11. minut, og så blev gæsterne ellers bare ved med at score. Klose, Kroos, Khedira og Schurrle fik hver et mål, før Oscar lavede en trøstescoring i det 90. minut.
Efter sådan et nederlag, kom det ikke som den store overraskelse, at Brasiliens træner Luiz Felipe Scolari trak sig efter VM, og Dunga vendte tilbage. De sociale medier blev oversvømmet af billeder af en fan, der så ud til at spise det brasilianske flag, og en anden i gråd sammen med en kopi af det berømte trofæ.
Barcelona 6 – 1 PSG
Champions League har givet os nogle af de mest mindeværdige fodboldøjeblikke til dato, men få kan måle sig med Barcelonas mirakuløse comeback mod Paris Saint Germain i 2017.
Det catalanske hold var nede med 4-0 samlet efter den første kamp, og der var ikke mange, der regnede med, at de kunne komme tilbage efter sådan et nederlag – især ikke PSG. Luis Suarez bragte sit hold foran efter blot tre minutter før et Kurzawa-selvmål og et straffespark af Messi bragte Barcelona på 3-0.
Så scorede Cavani for PSG, og på trods af, at de var bagud med 3-1 i selve kampen, var det samlet set stadig den franske side, der stod til at gå videre. I det 88. minut førte PSG med 5-3 samlet, men så gik alt galt for dem.
Neymar scorede to gange mod sine fremtidige arbejdsgivere, den ene gang på straffespark, før han lagde bolden op til Sergi Roberto, som scorede det afgørende mål. Camp Nou gik amok, og PSG-spillerne faldt ned på knæ i vantro over, hvad der lige var sket.
Manchester City 3 – 2 QPR
Mange siger, at Premier League er den bedste liga i verden, og kampe som denne er en af grundene til det. Mesterskabet afhang af sæsonens allersidste kamp, og begge Manchester-klubber havde mulighed for at vinde trofæet.
Martin Tyler havde ret, da han sagde, “du kommer aldrig til at se noget lignende nogensinde igen”. QPR havde før kampen netop afværget nedrykning, og de var klar til at ødelægge Manchester Citys dag med en 2-1 føring, da kampen gik ind i tillægstiden.
Edin Dzeko gav sit hold et spinkelt håb, da han udlignede i det 92. minut, og kort tid efter lavede Mario Balotelli sin eneste assist i Man City, da han lagde op til Aguero. Den argentinske angriber var jublende, og viftede rundt med sin trøje. City vandt deres første titel, og Sir Alex Ferguson var rasende.
Liverpool 4 – 0 Barcelona
Barcelona har lavet nogle fantastiske comebacks i tidens løb, men de har også selv være ofre for dem. Det gjaldt især i kampen mod Liverpool i 2019. Katalanerne førte 3-0 efter at have smadret Liverpool på Camp Nou – men man skal aldrig undervurdere scouserne på Anfield.
Af alle stjernerne på Liverpools hold var det de usandsynlige helte Gini Wijnaldum og Divock Origi, der sikrede dem sejren. Origi lavede det første af Liverpools fire mål, før Wijnaldum scorede to gange til 3-3 samlet.
I det 79. minut fangede Trent Alexander-Arnolds hurtige hjørnespark gæsterne på den forkerte fod, og Origi fik sit mål nummer to. Barcelona var i kulkælderen, og Liverpool gik videre til finalen.
Spanien 1 – 5 Holland
Spanien var regerende verdensmestre før VM i 2014, og mange forventede, at de ville vinde trofæet for anden gang i træk. Mestrenes første kamp var mod Holland, og den gik slet ikke som planlagt.
Xabi Alonso bragte sit hold foran med et straffespark i det 27. minut, og på trods af at de ikke skabte mange chancer, så Spanien ud til at have kontrol over kampen. Så var det Robin Van Persies tur, da han med et fuldstændig vanvittigt hovedstød scorede 15 meter fra mål.
Efter pausen begyndte det hollandske hold for alvor at vise muskler. Arjen Robben bragte dem foran, og kort tid efter gjorde midterforsvareren Stefan de Vrij det til 3-1. Robben og Van Persie scorede derefter begge hver et mål mere, og Spanien måtte indkassere deres næststørste VM-nederlag nogensinde.