DK – Leagues – Ligue 1

Paris Saint Germain

Paris Saint-Germain har været enehersker i Ligue 1 i det sidste årti. Takket være Qatar Sports Investments findes der ikke nogen Ligue 1 klub med større økonomiske muligheder. I de seneste år har man set de største superstjerner optræde i Paris. For eksempel i 2021-2022 sæsonen, hvor man havde super trioen Messi-Neymar-Mbappé. Og så længe det store mål, Champions League-titlen, endnu ikke er nået, vil købelysten ikke blive slukket lige forløbig. Selvom klubben skiller sig ud i Ligue 1, tabte man alligevel ligaen til beskedne Lille i 2021. At vinde den nationale titel er bestemt ikke en selvfølge.

Parc des Princes har en meget fanatisk atmosfære, og billetterne er næsten altid udsolgt. Faktisk er stadionet allerede for lille til klubben, og der er derfor planer om at udvide kapaciteten. Så vær i god tid, hvis du vil overvære en kamp på det nostalgiske Parc des Princes.

Fodboldrejser til Paris Saint-Germain

Olympique Marseille

Olympique Marseille er Sydens stolthed og har tilhørt den absolutte top i årtier. I 1993 var klubben endda det bedste hold i Europa; en bedrift, som ingen fransk klub har formået at matche. Gennem årene har klubben været den mest populære i Frankrig. De fanatiske fans er meget loyale over for klubben. Og det gælder ikke kun i Frankrig: Klubben sælger omkring 400.000 fodboldtrøjer hvert år. I Nordafrika er l’OM mere populær end PSG, FC Barcelona eller Real Madrid. Klassikeren mellem Marseille og Paris Saint-Germain er derfor også højdepunktet i Ligue 1.

Olympique Lyonnais

Olympique Lyonnais havde sine gyldne år i begyndelsen af dette århundrede, da Olympique Marseilles magt aftog, og Paris Saint-Germain endnu ikke var nogen topklub. Lyonnais vandt sin første ligatitel i 2002. Dette blev efterfulgt af en hidtil uset serie med ikke færre end syv nationale titler i træk. Klubben formåede dog aldrig at have den store sucess i Champions League; her er det kun blevet til én semifinale plads. Efter de gyldne år begyndte Paris Saint-Germains fremmarch, og Olympique Lyonnais måtte se sig slået. Klubben har i dag valgt en anden strategi: At spille angrebsfodbold med mange unge talenter fra eget akademi.

Klubbens træningsanlæg er kendt som et af de bedste i Europa. I ungdomsrækkerne handler det ikke om resultaterne, men om den tekniske forbedring af spillerne. For at fortsætte denne linje skrev man i 2021 under med den hollandske træner, Peter Bosz.

2020: Paris Saint Germain – Olympique Marseille 0 – 1

Selvom der kun var 3904 tilhængere til stede ved klassikeren på grund af Corona-epidemien, vil ingen franskmand nogensinde glemme denne kamp. 2020-udgaven er kendt som ‘Slaget om Paris’. Marseille havde ikke slået PSG siden 2011, men bragte sig efter en halv time foran 0-1. Den stilling holdt i hele kampen, hvor der også i det 95. minut blev uddelt, ikke færre end 5 røde kort: til Neymar, Paredes og Kurzawa fra PSG og Benedetto og Amavi fra Marseille. Dette bragte antallet af kort op på 19.

Bagefter var det hele et stort kaos. Angel Di Maria spyttede på sin modstander og blev udelukket i fire kampe, og flere spillere anklagede hinanden for racisme. Álvaro González og Neymar blev udelukket i 10 og 20 kampe, men dette blev senere hen trukket tilbage på grund af manglende beviser.

2009: Olympique Lyon – Olympique Marseille 5 – 5

I denne bizarre topkamp fik tilskuerne den ene overraskelse efter den anden. Tre mål blev scoret i det første kvarter. Men det var ingenting i forhold til de 5 mål, der blev scoret i de sidste ti minutter. I første halvleg bragte de nationale mestre sig foran to gange, men begge gange udlignede Marseille, hvilket betød, at holdene gik til pause ved stillingen 2-2.

Marseille bragte sig foran efter pausen, og da Brandao scorede til 2-4 i det 80. minut, lignede det, at han havde afgjort kampen. Men inden for tre minutter gjorde Lisandro Lopez det til 3-4 og 4-4! Festen i Lyon begyndte for alvor, da Bastos satte Lyon på sejrskurs med 5-4 i det 91. minut. Men kampen var ikke helt slut endnu, for et kuriøst selvmål i det 93. minut betød at kampen endte 5-5.

2016: Troyes – Paris Saint Germain 0 – 9

I 2015-2016 sæsonen dominerede Paris Saint-Germain Ligue 1. Ud af 38 kampe blev 30 vundet, seks spillede man uafgjort og man tabte kun 2 kampe. Med 96 point og en målforskel på 102-19 sluttede pariserne turneringen 31 point foran nummer 2, Olympique Lyon. Nyoprykkede Troyes var virkelig en størrelse for lille til højeste niveau, og rykkede ud i samme sæson. Den indbyrdes duel i Troyes blev derfor en kæmpe målfest. Med to scoringer fra Edson Cavani og ikke færre end fire scoringer fra Zlatan Ibrahimovic stoppede måltavlen først med at lyse ved 0-9.

Zinedine Zidane

Zinédine Zidane begyndte sin karriere hos AS Cannes (1988-1992). Med sine fodboldegenskaber tiltrak han sig hurtigt de store franske klubbers interesse. Bordeaux endte med at få Zidane, hvor han spillede fire år i den franske topklub. Sammen med Christophe Dugarry dannede han en stærk duo oppe foran. Zidane var velsignet med en enestående spilindsigt, god boldkontrol og en perfekt afleveringsfod. I 1996 blev han kåret til årets Ligue 1-spiller, hvorefter han rejste til Juventus. I Italien og senere i Real Madrid blev han den bedste franske spiller gennem tiderne.

Kylian Mbappé

Fænomenet fik sin debut i AS Monaco som 16-årig. Et år senere var supertalentet allerede vokset til en afgørende spiller for Monaco. Med sine mange vigtige mål bidrog han til den monegaskiske nationale titel. Paris Saint-Germain var hurtige om at lave en aftale med Mbappé, da man lejede ham i et år med købsoption. Med sine mange mål hjalp han PSG med at vinde Coupe de la Ligue og Coupe de France. Pariserne endte med at købe verdensstjernen og sendte 175 millioner euro til AS Monaco. Priserne blev ved med at hobe sig op. I 2019 blev han Ligue 1 topscorer og blev kåret som sæsonens spiller. Han blev også Frankrigs topscorer i 2020 og 2021 med sine mange mål. I 2018 blev Mbappé verdensmester med det franske landshold og blev den yngste målscorer i en VM-finale efter Pelé. Dette har gjort ham til den mest eftertragtede fodboldspiller i verden.

Dimitri Payet

Payet blev født på La Réunion, en ø tilhørende Frankrig, øst for Madagaskar. Han kom til Nantes i 2005 i en alder af 18 år og rejste til Saint-Étienne to år senere og var der i fire år. Men det var først i Lille og Olympique Marseille, at frisparksspecialisten for alvor fangede offentlighedens opmærksomhed. I 2015 fik Payet sin debut på det franske landshold og skrev under med West Ham United. I 2016 var han en vigtig årsag til, at Frankrig nåede EM finalen. Payet har nu spillet for Olympique Marseille i seks år, hvor han er playmaker og involveret i næsten alle mål. På trods af, at Payet er langt over de 30år, er hans hjørnespark og frispark stadig dødelige og hans solo runs svære, at dæmme op for.

Michel Platini

Inden Michel Platini overtog kontrollen i Juventus og på det franske landshold, begyndte han sin karriere som 17-årig hos beskedne Nancy. På syv sæsoner spillede han 181 kampe og scorede 98 mål. Platini vakte især store sensationer med sine fantastiske frisparksmål. I 1978 formåede han at score det eneste mål i pokalfinalen, hvilket endda gjorde, at Nancy kom i Europa. Platini rejste efterfølgende til Saint-Etienne, hvor han var i tre år. Takket være ham, opnåede klubben store, bemærkelsesværdige præstationer i Europa (6-0 mod PSV, 0-5 i Hamburger SV) og blev mestre i 1981. Platini skiftede efterfølgende til Juventus, hvor han spillede i fem år og vandt Europa Cup 1. I 1984, med Platini på holdkortet, vandt Frankrig sin første store turnering, EM i eget land.

Zlatan Ibrahimovic

Zlatan havde længe været en global stjerne, da han skrev under med Paris Saint-Germain i 2012. Han havde slået sit navn fast hos Ajax, Juventus, Inter Milan, FC Barcelona og AC Milan, og var en af PSGs første store signings efter Qatar-overtagelsen. ‘Jeg kender ikke Ligue 1, men Ligue 1 kender mig’, lød svenskerens ord under sin præsentation.

I de fire år, Zlatan spillede i Ligue 1, levede han til fulde op til sit navn. I alle fire sæsoner blev han ikke kun national mester, men også tre gange topscorer i Ligue 1 med henholdsvis 30, 26 og 38 mål. Han blev også kåret som bedste spiller i ligaen i disse tre år. Det eneste år, hvor han ikke blev topscorer, optrådte han kun i 24 kampe på grund af en skade. I 2016, efter 122 ligakampe og 113 mål, annoncerede han sin afsked med ordene: ‘Jeg kom som en konge og gik som en legende.’

Jean-Pierre Papin

I udlandet, hos AC Milan og Bayern München, gik det knap så godt for Jean-Pierre Papin, men i hans periode i Olympique Marseille var der ingen, der kunne nå målscoreren. Fra 1989 til 1993 blev han mester fire gange i træk med klubben fra Sydfrankrig. Papin er den eneste spiller, der er blevet topscorer i Ligue 1 fem gange i træk. Han blev også topscorer ved Europa Cup-1-turneringen tre gange i træk. Papin var ikke en spiller, der lavede mange tricks og driblinger, men stjal showet med sine vanvittige mål. Spark, akrobatiske spark og flugtere: ‘JPP’ var en mester til dette. I 1991 blev franskmanden kåret som den bedste spiller i Europa.

Juninho

Juninho er kendt som et fænomen i Frankrig. Brasilianeren er sammen med Grégory Coupet den eneste spiller, der har vundet ligatitlen syv gange i træk. Fra 2002 til 2008 gjorde han dette med Olympique Lyonnais. Derudover var han en publikumsfavorit på grund af sine fænomenale frisparksmål. Han scorede 100 mål i 348 kampe, 44 af dem på frispark. Han havde en helt speciel sparketeknik, der gjorde at bolden som regel røg over muren og ind i netmaskerne som en granat. Der fandtes ingen større frisparksspecialist end Juninho på daværende tidspunkt. Da han lagde støvlerne på hylden, modtog han et særligt oeuvrepokal af klubpræsidenten som tak for hans enorme bidrag til klubben.

Dominique Rocheteau

Dominique Rocheteau spillede i Ligue 1 i hele sin karriere. Ni sæsoner hos Saint-Etienne, otte år hos Paris Saint-Germain og to år hos Toulouse. Den yndefulde kantspiller var i alle sine klubber ekstremt populær grundet sine ødelæggende driblinger. Han vandt i alt fire ligatitler og spillede ved tre verdensmesterskaber. I 417 kampe i Ligue 1 modtog Rocheteau kun tre gule kort. Det gav ham kælenavnet ‘den grønne engel”.

Thierry Henry

Thierry Henry blev en verdensstjerne i Arsenal, men det var i AS Monaco, at angriberen spillede sine første professionelle sæsoner. Efter to år i ungdomsrækkerne rykkede han op i førsteholdstruppen, hvor han fik sin debut som 17-årig under træner Arsène Wenger. Selvom han senere hen skulle vise sig at blive en rigtig goalgetter, var han kantspiller i den franske liga. I 1996 blev han kåret til årets talent. I årene efter blev han en afgørende spiller for monegaskerne og var en del af det franske landshold, der blev verdensmester i 1998.

George Weah

Weah var allerede 22, da han ankom til Europa. Liberianeren spillede for AS Monaco i fire år og overraskede i de år hele Frankrig med sin fantastiske styrke. Efter 149 kampe og 66 mål rejste angriberen til Paris Saint-Germain. Også der viste han sig for at være en vinder, som formåede at kombinere fart, kraft og effektivitet. I 1995 bragte AC Milan spilleren til Italien, hvor han blev topscorer i Champions League, og den første afrikanske spiller til at vinde den gyldne bold. I 2018 blev den politisk bevidste Weah endda præsident for Liberia.

Parc des Princes

Det nuværende Parc des Princes er fra 1972, og med 42.000 tilskuerpladser var det længe det største stadion i Frankrig. Landsholdet spillede også sine landskampe her indtil 1998, hvor Stade de France blev bygget. På trods af, at det nye stadion er dobbelt så stort, nægter Paris Saint-Germain at forlade Parc des Princes. I dag er der plads til 48.583 tilskuere, og man har planer om at udvide dette til 60.000. Grundet sin kompakte form og gode stemning sammenlignes stadionet ofte med en trykkoger. Højdepunkterne i sæsonen er naturligvis klassikeren mod ærkefjenden Olympique Marseille og topkampen mod Olympique Lyon.

Stade de France

Stade de France blev åbnet ved VM i 1998, da Parc des Princes var blevet for lille til landsholdets landskampe. Med 81.338 pladser er dette stadion næsten dobbelt så stort. Udover internationale kampe bruges Stade de France også til andre sportsgrene, såsom rugby og atletik. På trods af flere anmodninger fra byrådet i Paris, har Paris Saint-Germain altid nægtet at flytte fra Parc des Princes til Stade de France. Derfor spilles der ikke nogen former for konkurrencefodbold, pånær finalen i Coupe de France.

Parc Olympique Lyonnais

I 2016 forlod Olympique Lyonnais, Stade Gerland, og flyttede ind på det nye Parc OL. Det er det eneste franske stadion, som en klub selv ejer. Med 59.186 tilskuerpladser er det, det tredjestørste stadion i Frankrig. Under EM, blev seks kampe afviklet her, inklusiv semifinalen mellem Portugal og Wales. Ved De Olympiske Lege i 2024 kommer der også til at blive afviklet fodboldkampe på stadionet.

I oktober 2021 åbnede stadion også ‘OL le Musée’, som er åben på onsdage og lørdage fra 10.00 til 19.00 og om søndagen fra 10.00 til 18.00.