Bedste slagsange i europæisk fodbold

Liverpool – You’ll never walk alone

Det er umuligt ikke at nævne den ikoniske You’ll never walk alone på denne liste – sangen er en af de mest berømte og gåsehudsfremkaldende sange i international fodbold. Sangen blev skrevet i 1945 af Rogers og Hammerstein til musicalen Carousel. Senere, i 1963, blev den så genindspillet af Liverpool-bandet Gerry and the Pacemakers, og derfra gik der ikke længe, før den nåede stadiontribunerne på Anfield. Denne følelsesladede sang symboliserer, at selv i de mørkeste stunder er du aldrig alene. Og det passer godt til netop Liverpool, som gennem historien har været gennem hårde tider. Hvis du vil være med til at synge denne sang live, så book en uforglemmelig tur til Anfield.

West ham – I’m forever blowing bubbles

I’m forever blowing bubbles er en virkelig unik og skøn sang at lytte til før en West Ham-kamp. Den er blevet sunget af klubbens fans siden 1940erne, men sangens historie går faktisk endnu længere tilbage til 1918, hvor den blev en del af den musikalske revy The Passing Show. Sangen er en fejring af livets op- og nedture, og på den måde passer den fint til West Ham. Den traditionelle sang bliver spillet før alle klubbens hjemmekampe, og den motiverer og giver spillerne gejst og vilje til at give deres fans, hvad de kom for.

Leeds – Marching on together

Marching on together er en af de mest undervurderede slagsange i fodbolden, og det er lidt af en oplevelse at høre den live. De passionerede og intimiderende Elland Road-supportere gjalder slagsangen ud før hver hjemmekamp. Sangen har en særlig plads i Leeds-fansenes hjerter, da den blev skrevet for at fejre Leeds’ sejr over Arsenal i FA Cup-finalen i 1972. Teksten giver en følelse af sammenhold og styrke, hvor tilhængere og spillere står sammen som én. Efter nogle hårde år, hvor klubben har været helt nede og vende i League 1 (tredje division), har klubben nu kæmpet sig tilbage til Premier League, og sangen her har været med hele vejen og er blevet sunget med stolthed af de loyale fans. Gå ikke glip af chancen for at opleve en kampdag på Elland Road, så book en tur for at se Leeds spille nu!

Real Madrid – Hala Madrid

Denne slagsang fra Europas konger er blevet sunget på Santiago Bernabeu siden 1950’erne. Fascinerende nok blev den første udgave af teksten skrevet af Antonio Villena Sánchez, Marino García og hans kone, Mercedes Amor Fariñapå en togrejse fra Aranjuez til Madrid i 1952. Sangen er helt speciel og har været en del af Real Madrid hele vejen gennem deres dominans af spansk og europæisk fodbold i det sidste halve århundrede. I 2014 blev teksten rettet lidt til, efter at klubben havde vundet sin tiende Champions League (la decima), og siden da er den nye udgave af sangen blevet brugt. Slagråbet Hala Madrid y nada mas (kom så Madrid og intet andet) er en hyldest fra supporterne til deres lidenskab og loyalitet overfor klubben. Så tøv ikke med at tage afsted for at se Europas mest vindende klub på det ikoniske Santiago Bernabeu stadion.

Sevilla – Himno Centenario

Denne sang synges altid højt af fansene fra den sydspanske klub. Sangen handler om at være Sevilla-fan til døden og om at forsvare byens farver for enhver pris. Det er helt sikkert en sang, som giver spillerne motivation, og den tidligere Sevilla-angriber Kevin Gameiro har engang sagt, at: “Det hjælper os også på banen, så når vi har brug for at kæmpe det ekstra, giver de os det skub, vi har brug for, til at score det næste mål eller vinde.” Selv om sangen først blev skrevet i 2005 af den lokale musiker El Arrebato, har den været yderst populær blandt klubbens fans lige siden, og de nærmest råber hvert eneste ord før kampstart på Ramon Sanchez Pijuan-stadion. Helt klart en oplevelse man bør prøve at være en del af.

Barcelona – Cant del Barca

‘Cant del Barça’ blev komponeret i 1974 og er nu Barcelonas klubsang. Den blev skrevet i anledning af klubbens 75-års jubilæum af forfatterne Josep M. Espinàs og Jaume Picas. Det er et helt spektakulært syn at være vidne til og en del af, når sangen bliver sunget af de godt 99.000 tilskuere på Camp Nou. Meningen med sangen er meget betydningsfuld; den fortæller, at uanset hvor vi kommer fra, vil vi aldrig blive besejret under det samme flag. Da den er skrevet 100 procent på catalansk, er den en kilde til lokal stolthed, og den synges også som en hyldest til den catalanske kultur og folk. Kunne du tænke dig at være vidne til og med til at synge denne sang på enorme Camp Nou? Hvis ja, så sørg for at bestille en rejse med garanti for utrolige minder i Barcelona.

Bayern Munich – Stern des Südens

Sangen, hvis navn betyder “Sydens stjerne”, blev skrevet helt tilbage i 1907 og handler om regionens glæder. I efterfølgende årtier blev sangen dog glemt og var ikke en del af klubbens historie. Men efter at være blevet ændret, synges sangen nu igen på klubbens stadion. Det gør den ekstra speciel, at den på den måde har tvunget sig vej tilbage til kampdagene og fortsætter klubtraditionen med en sang skrevet for mere end et århundrede siden. Så husk at lytte efter denne sang, næste gang du ser en kamp på Allianz Arena i Bayern.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *